Bed and Breakfast – et billigt ophold

Min mand og jeg tilbringer normalt vores ferie med at tage sydpå i en uges tid i starten af sommeren, men denne sommer har vi valgt en lidt anderledes ferieform end vi plejer.

Vi bliver i Danmark og holder sammenlagt tre uger. Vi starter på toppen af Danmark i Skagen og så kører vi ellers ”ned” gennem Jylland i vores bil.

Vi har kun en gang før været på en kør selv ferie. Det var på vores bryllupsrejse til Frankrig i Alsaceområdet. Det nød vi meget, men det var også en lang tur kilometermæssigt.

Denne gang prøver vi at optimere oplevelsen med kortere strækninger mellem opholdene. Vi har på forhånd booket vores overnatninger, ud fra de steder, strande og seværdigheder vi gerne vil se og opleve i løbet af vores ferie.

Normalt ville vi bo på et hotel, men vi ville jo have en anderledes ferie end vi plejer. Så derfor har vi valgt, at overnatte på Bed and Breakfast steder.  Efter lidt tids søgning på nettet fandt jeg mange gode Bed and breakfast. Jeg må sige, at denne overnatningsform tiltaler mig meget.

For det første, var jeg ikke klar over at der fandtes så mange Bed and Breakfast i Danmark og for det andet, er udlejerne meget imødekommende og taget prisen i betragtning er det jo næsten en foræring, i forhold til den service der tilbydes.

Jeg har bl.a. brugt en ny side for bed and breakfast, for der kan man opnå yderligere 10% rabat, men jeg har også brugt flere af de andre sider, da udvalget på rabatsiden endnu ikke er så stort. Turen er planlagt, så nu skal det bare blive sommer.